Tirsdag d. 10/12 – onsdag d. 11/12 – 2024

Jeg kørte ned i huset, sammen med hundene, så vi ankom ved 12tiden. Jeg gik i gang med at rydde gulv, så det var klart til at Michael kom “hjem” efter arbejde (Det er sq ret fedt at tænke på at det snart er vores HJEM)

Michael havde været i Jem&fix for at købe 3 gipsplader og noget lim, så vi kunne afprøve vores idé med at lime pladerne på væggen, så da han kom ved 15tiden havde jeg gjort klart til at vi kunne gå i gang med det samme… Ej- vi drak lige en kop kaffe først.

Første plade var ok nem, så vi var rimelig fortrøstningsfulde… det skulle da nok gå helt fint!

Og YES!!! det fungerede, vi fik lige skåret første plade lidt for kort, men vi har målt og det kan gemmes med en liste… 🙂

Vi spartlede og satte os til at hygge resten af aftnen, guuud hvor var det en fed fornemmelse… ja, ja, jeg glæder mig! <3

Dag nr. 2 var også ret produktiv, Michael tog på job igen kl. 8 og jeg gik igang med at slibe, male, måle og male igen (ved godt at det smarteste ville være at vente til den anden væg også var lavet… men det kunne jeg ikke) men hvor om alting er, forkert rækkefølge eller ej, så blev der én væg færdig.

Mht. skænken, så er det et af mine møbel projekter, meningen var at jeg ville pakke den helt ind i folie, men nu er jeg blevet i tvivl… læs mere på min møbelside.

Jeg fik ikke taget billede af loftet, men jeg fik malet 9 loftbrædder, 2 gange, jeg har ikke malet mere endnu, for jeg vil gerne lige se hvordan det “arter” sig med alt den nigotin, vi har vasket det af, men der sidder vel noget tilbage, så er spørgsmålet bare: trænger det igennem 2 lag maling!?!

Så hvis det loft jeg har malet er fint næste gang jeg kommer, så bliver det helt klart mit næste projekt at få malet det færdigt, for hold da op en forskel der er allerede nu.